Det er jo derfor jeg er holdt op med at spise leverpostej

Sig goddag til din mad

I dag skete det igen, og jeg overvejede at køre forbi som så ofte før – jeg mener, det er om end ikke hverdagskost, så dog ikke et usædvanligt syn. Ja, jeg bor ude på landet, og på vej ud at købe ind kører jeg forbi ikke én men to store industrielle svinebrug.

Synet der mødte mig var … nej, se selv (og klik for stort hvis du har mave til det):

IMG_20100814_174159.jpg

IMG_20100814_174210.jpg

IMG_20100814_174143.jpg

IMG_20100814_174151.jpg

Det er selvindlysende hvad mit motiv er, crappy telefonkamera til trods:

en standard affaldsbeholder fyldt med døde pattegrise, dødsårsag ukendt, som afventer at “kødbilen” kommer og henter dem til destruktion. Ja, de sorte pletter er fluer. Ja, nogle af dem er faldet ovenud og ligger på jorden.

Det, der ikke kommer igennem billederne – og vær glade for det – er lugten; svinene er et godt stykke henne i forrådnelsesprocessen (se sortfarvning, hvis du er i tvivl) og lugten er … jeg ville ønske at jeg kunne skrive ubeskrivelig, men den lader sig meget nemt beskrive: det lugter som kød i forrådnelse. Pris dig glad, hvis ikke du kender den, for den er fæl.

Det man heller ikke kan se på billedet, er den gule bygning til venstre for de døde svin. Det er en afdeling af vores lokale vandværk, som i øvrigt har Fyns højeste koncentration af kolibakterier.

Det her er hvad industrien kalder “acceptable tab”. Det er resultatet af søer, der er fremavlet til at føde flere pattegrise, end de har mælk til. Svagelige små dyr, som har en høj dødelighedprocent, dels fordi de er for små og dels fordi svin i årevis har været så medicinerede, at deres naturlige immunsystem er stort set ikke eksisterende.

Det her er ifølge industrien hvad vi er nødt til at acceptere, for ellers vil vores svinekød komme fra andre lande, hvor der er værre forhold. Umiddelbart fornuftigt, men vi kunne også – som forbrugere, som land, som mennesker – trække en streg i landet og lade være med at købe det i øvrigt rimeligt kønsløse kød. Vi kan stille krav om dyrenes leveforhold, om hvordan de bliver slagtet … et eller andet sted er det da også underligt med en industri, der vælger at profilere sig på kvantitet frem for kvalitet. Det var måske også et fremtidigt indsatsområde, d’herrer producenter?

Og i øvrigt: hvis disse dyr havde overlevet, så kunne de – hvem ved? – måske have endt på dit bord? Måske ligger deres fætter på dit bord nu i aften? I så fald: velbekomme!

PS: dette indlæg og billederne (Flickr-galleri) i det er at betragte som Creative Commons Attribution-NonCommercial-ShareAlike. Spread the word!

via emailliv i Lisa?