Den duede ikke…

trøjen altså. Farven er god, og pasformen (efter at jeg ændrede kraven til en rullekrave) er også i orden. Men selve strikningen var for sart, og trøjen var for tynd. Måske min patentstrikning var for løs? Nå, men fiasko-trøjer gider jeg ikke at lave flere af, så i aftes smugvaskede jeg trøjen i vaskemaskinen, og jeg valgte ikke det skånsomme uldprogram. I nat tørrede den, og her til morgen blev trøjeejeren så præsenteret for sin nye – tættere og varmere og lettere filtede – trøje, der passer endnu bedre, og ikke mindst varmer endnu bedre.

Havde jeg spurgt om lov først, havde jeg fået et nej. Så det gjorde jeg ikke!