Da jeg flyttede hjemmefra

– og det er rigtig mange år siden efterhånden – var jeg uvidende om mange væsentlige forhold, hvilket var temmelig besværligt. Derfor svor jeg at mine børn, når jeg engang fik nogen, de skulle i hvert fald have en god opdragelse og lære de mest basale ting for at kunne klare sig selv. F.eks. skulle de helt sikkert vide hvordan man laver mad, vasker tøj, gør rent og hvordan man betaler et girokort.
Det er ikke lykkedes 100%, ingen af dem aner hvordan man betaler et girokort.
Til gengæld kan de skrive hurtigt med alle 10 fingre på tastaturet.
Og lave mad, naturligvis. Så de skal nok klare sig.

3 kommentarer til “Da jeg flyttede hjemmefra”

  1. De lyder godt rustede, girokortet skal de nok finde ud af at betale – om ikke andet så spørger de vel når rykkeren kommer :-)

    Checks behøver de først lære at skrive hvis de skulle finde på at flytte over på denne side af Atlanten, her bruger man nemlig stadig checks rigtig meget, det føles meget gammeldags :-)

  2. Girokortene er døde, netbank rules.
    Og amerikanerne er håbløst gammeldags, det kan vi godt blive enige om – i hvert fald hvad angår checks… det er bare så laaaangsomt… til gengæld står der jo en og pakker varerne i poser, så det slipper man for, og har dermed tid til at skrive en check, så måske er det ikke så tosset?

Lukket for kommentarer.