Brilleaben

Forleden morgen faldt mit ene brilleglas ud af brillen, og jeg brugte en del af min dag hos optikeren. Min brille skal repareres, og det kommer til at koste 200 kr. og tager 3 dage, og jeg kan bare ikke undvære dem, for jeg er så heldig at være nærsynet når jeg skal se langt, og langsynet når jeg skal læse. Og så er der også lige noget med et par bygningsfejl, hvad det så end er.

Jeg endte med at få taget en ny synsprøve, bestille et par helt nye briller med diamantglas (de er i hvert fald lige så dyre som diamanter), og så kan jeg jo altid bruge de gamle reparerede briller som reservebriller. Ups, jeg glemte jo helt at jeg lige har lært at det hedder en brille, og ikke briller!

Sådan et par diamantglas skal jo sættes i et brillestel, og det skal udvælges blandt de mange hundrede par, der hænger på væggen hos optikeren. Jeg endte med 4 par, som jeg lånte med hjem for at få hjælp til udvælgelsen. Hjælpen bestod i at 2 stel straks blev valgt fra, og jeg var stadig vægelsindet…

Kameraet, Flickr, et par kolleger i København og Århus samt et par veninder i Irland og Schweiz blev min redning. Bestillingen på en ny brille er afgivet, nu er det blot et spørgsmål om ventetid og indtil da klarer jeg mig nogenlunde med mine skærmbriller der lader mig læse, men gør mig blind over for alt der er mere end 2 meter væk, og de gamle, gamle briller som umulige at læse med.

Om jeg føler mig handicappet?