Uge 12

Jeg har været 13 år på Twitter.

Uge 11

Onsdag aften var corona-aften. 11. marts 2020. Alt har været lidt surrealistisk siden.

Uge 10

Dårlig samvittighed, flyskam, bekymringer, you name it, jeg har det. Men. I det store billede betyder det uendeligt lidt, hvad jeg og andre gør, så længe der ikke sker en samfundsomvæltning.

Uge 9

Tirsdag stormede det. Den dag hvor Øresundsbroen var lukket (både tog og vej), cyklede jeg rundt i København, noget af tiden med den treårige bag på. Vildt vejr.

Uge 8

Vi holdt vinterferie, hele ugen. Endda helt uplanlagt. Hverken sol eller sne, bare hvid maling.

Uge 7

Job? Nej. Bolig? Ja. Og en ny regnfrakke.

Uge 6

Denne uge er der sket to meget usædvanlige ting:
Jeg har sagt “Ja, jeg vil gerne bo i Sydkantsdanmark, giv mig den lejlighed i Vintersbølle Strand” og håber at jeg står øverst på listen.
Jeg er blevet kaldt til jobinterview på et job i København.

Uge 5

I praksis er jeg blevet vegetar, selv om jeg stadig kalder mig flexitar, og spiser (lidt) kød, hvis det bliver serveret for mig. Jeg kan også finde på at købe og tilberede det, hvis jeg laver mad til ikke-vegetarer.

Uge 4

Néné sagde tak igen for det sjal jeg gav hende i fødselsdagsgave for ti år siden, og straks fik jeg lyst til at strikke flere sjaler. Jeg blev også glad.

Uge 3

JEG KAN IKKE FINDE UD AF AT BRUGE APPLETV-FJERNBETJENINGEN.

Uge 2

Jeg er vild med Dr. Who, det har jeg været siden jeg som ung og påvirkelig au pair i London sidst i halvfjerdserne blev udsat for The Fourth Doctor i skikkelse af Tom Baker. Så noget godt kom der da ud af det ophold.

Uge 1

Når jeg bliver præsident, vil jeg forbyde al fyrværkeri.