Et rodløst år

Jeg ved ikke hvor mange forskellige senge jeg har sovet i i løbet af dette år. Mange. Til gengæld ved jeg at jeg har rejst både med tog, bus, taxa, fly, bil og cykel.

Næsten hver gang har arbejdet været med – med undtagelse af et par weekender. Vi arbejder meget, og det er helt OK når vi til gengæld er så priviligerede at vi selv kan bestemme hvor vi arbejder.

For tiden er vi i Dénia i Spanien, hvor vi har været i et par måneder. Vi var her første gang for nogle år siden, da vi var på cykelferie. Huset vi bor i er gammelt, lille, mørkt og når det regner drypper det fra loftet i soveværelset. Til gengæld er det meget, meget charmerende og vores arbejdsværelse er husets dejligste rum, og vi har få minutters gang til den lille restaurant som vi har valgt at bruge som vores daglige kantine. Vi fandt det via airbnb.com.

Scholarly

Huset læner sig op ad byens borg og har udsigt til kirken og rådhuset. Der er køkken, bad, vaskemaskine, el og varme samt internet. Når vi kigger ud ser vi ofte et par turister gå forbi i glane på de søde små huse, og ønske at det var dem der boede der, oppe i den gamle bydel… og jeg føler mig heldig. Nyder stedet, nyder hverdagene her, at købe ind på markedet, at fodre de katte der holder til i ‘vores’ gade, at gå lange ture, at høre at Toms anstrengelser for at lære spansk virkelig gør en forskel.

Cats of Dénia

Selvom det efterhånden er blevet vinter, kan vi stadig sidde ude og drikke vores café con leche på solskinsdage. Og vi har fundet et slæng, der godt gider at have os med på “senderos” (vandreture) – det er både anstrengende og meget fornøjeligt.

Pla de la Casa

Vi bliver her lidt endnu.

Det blæser

kraftigt her på de varme øer.

Arinaga

Alt der ikke har ordentlige rødder, flyttes af vinden, der også lægger fine bunker af støv på terassen.

Arinaga

Men trods vind og bølger er havet stadig skønt!

Arinaga

Ost, ost, ost!

I dag har jeg lært en masse om at lave oste. Egentlig skulle vi bare en tur ned i byen for at købe lidt ind, men vores vært Jorge, samlede os op og så kørte vi afsted for at hente en kasse appelsiner til vores morgenjuice.

Before sorting

Da vi havde forsynet os med appelsiner, bananer og avocadoer kørte vi en tur forbi El Buen Pastor, hvor vi fik lov at se osteproduktionen – i dette tilfælde en rigtig god gedeost.

Og så fik vi ost, avocado og appelsinjuice til frokost!

Jeg er så glad for min cykel

Ikke at jeg kører på den hver dag, men når jeg cykler, så er jeg glad.

Glad for selv at kunne bestemme farten og destinationen, for at få rørt mig, for at få blæst hovedet igennem og nogen gange også for at blive godt svedt.

Jeg har stadig ar på indersiden af min ankel, hvor jeg som barn gang på gang slog mig på pedalen når jeg cyklede.

Den første lange cykeltur gik fra København til Skagen engang i begyndelsen af 80’erne. Den sommer blev jeg først solbrændt på venstre side af ansigten og kroppen, og det blev aldrig helt udlignet på hjemturen. Om det skyldtes dårligt vejr eller at vi tog toget noget af vejen, kan jeg ikke huske.

Familiecykelferie har vi også prøvet, men ungerne blev altså aldrig rigtig glade for den ferieform, som vi så har genoptaget efter at børnene blev store.

Den længste tur jeg har cyklet gik fra Barcelona lufthavn til Malaga lufthavn, og det er lige nu præcist et år siden vi nåede til Valencia. Valencia er en dejlig by – vores eneste problem var at finde en vej ud af byen som ikke var en motorvej…

Og hvorfor sidder jeg lige nu og mindes gode cykelture? Såmænd fordi jeg næsten ikke kan vente til jeg hører fra Team Rynkeby igen! Hvis jeg får lov til at komme med på holdet og cykle hele vejen til Paris, så kan I bande på at jeg skal gøre mit for at skaffe støtte til Børnecancerfonden! Også selv om det koster mig kvalitetstid foran fjernsynet (le Tour) – og jer, der kender mig vil vide hvor stort et offer det er.

I må altså gerne krydse fingre for at jeg kommer på holdet!

PS – Jeg ved ikke om Børnecancerfonden var oprettet, dengang vores datter var syg. Vi fik masser af hjælp og støtte dengang, men kræftramte børn og deres familier og kræftforskningen har altid brug for støtte.

Sila – del tiempo – vejret

Vi forlod København lige inden Danmark igen-igen blev dækket af et lækkert lag frisk sne, og ankom til Gran Canaria i en regnstorm. Derefter nød vi et par dage i et dejligt mildt klima, hvorefter vi blev calima-ramt. Så blev det rigtigt forår, med blomstrende mandeltræer, tindrende blå himmel og masser af badegæster. Og alt dette på 10 dage…

Vejen er oversvømmet Alt er grønt

Normalt er den sydlige del af Gran Canaria et meget tørt, brunt landskab, men det har regnen lavet helt om på! Til gengæld er søer og floder brune som mudder, efter de kraftige regnskyl.

Grønne bjerge og en brun sø

Og pludselig gik det op for os, hvorfor der ingen modkørende trafik var. Stenskred. Tom stod ud af bilen for at dirigere chaufføren, så bunden af bilen ikke ramte de store sten. Min mor stod ud af bilen fordi hun var ræd for at den skulle trille ned af bjergsiden. Mens hun stod der på vejen ramlede der så lige et par sten ned bag hende… Jeg blev selvføgelig siddende på bagsædet og strikkede og fik da også taget et par billeder.

Dagene med sol og varme har virkelig fået gang i foråret, mandeltræerne blomstrer så det er en lyst, og pludselig er det ikke kun parkerne og haverne der er grønne. Nogle af de frø der spirer og planter der pludselig eksploderer i grønt må være meget hårdføre. Faktisk har en del af palmerne overlevet en brand for flere år siden, og står nu med grønne blade og kulsorte stammer.

Mandeltræerne blomstrer

Planterne er som en grøn eksplosion Blomsterne lyser op

Tænk ikke på en lyserød elefant

Vi er på ferie! Vi cykler fra by til by langs Spaniens østkyst, fra Barcelona og sydpå. Vi blogger selvfølgelig om det…

I dag kørte vi på grusvej med masser af huller, vandpytter (søer) og store og små sten, og jeg fik lært at fokusere på det bedste spor at cykle i, fremfor at fokusere på den sten eller det hul jeg ville undgå. Det er som bekendt svært at lade være med at tænke på en lyserød elefant!

Ost, ost, ost, ost, ost – jeg vil ha’ ost!

Og derfor kørte vi, med den tidligere racerkører Jorge ved rattet og som guide, en tur til Arquegran Agüimes, et ostemejeri på en gård i det østlige Gran Canaria, hvor vi fik lov til at handle.

Køerne og gederne bor ikke i stalde, men ude i det fri. Klimaet er jo også noget lunere end det danske.

Vi skulle egentlig bare have en enkelt ost af den gode, tørre slags, der kunne tåle hjemtransporten, men da vi kom hjem til vores køkkenvægt forleden dag viste det sig at vi havde slæbt knapt 4 kilo lækker canarisk gedeost (2 forskellige slags) med hjem…

Samt halvandet kilo batatas (lækre, søde kartofler) fra Lanzarote. De skal skrælles, snittes, overhældes med groft havsalt (helst fra Arinaga) og steges i rigeligt olivenolie. Serveres med en mojo picante og muligvis en bid gedeost – velbekomme!

Tankeløs

Jeg så den gå, løbe, stå, springe op, springe ned, ligge, vaske sig, se tilfreds ud.
Den tænker simpelthen ikke på at den er handicappet, at det er besværligt, at den har det hårdt, at det er synd for den at den mangler et ben.

En trebenet kat fra Torre Argentina i Rom

Katten her holder til i Torre Argentina midt i Rom.