Telefon eller telefon?

Jeg har aldrig rigtig brudt mig om telefoner. Telefonopkald afbryder jo det jeg er igang med! Desuden synes jeg at det er svært at tale i en telefon, jeg har både svært ved at høre hvis der er baggrundsstøj, svært ved at lytte og tænke samtidig, svært ved at formulere mig hurtigt når det min bliver tur til at tale.

Min første mobiltelefon var ikke nogen positiv oplevelse. Nu kunne jeg jo blive forstyrret lige meget hvor jeg var.  Kun min nærmeste familie fik nummeret, og jeg havde den mest på lydløs, fordi jeg ringetonen stressede mig. Desuden var den sådan indrettet at mit kindbind automatisk trykkede på sluk-tasten, når jeg holdt telefonen op til hovedet for at tale…

Den næste telefon var en vinder! En fiks, lille Samsung-telefon, der kunne klappes op og indeholdt et fint kamera. Kameraet var jeg glad for, og det blev brugt flittigt.

Fast forward til min nuværende Android smartphone, som (næsten) er mit kæreste eje. Altså ikke lige præcis denne telefon, men en telefon med dens funktioner.

Den er jo ikke (bare) en telefon. Den er mit kamera, min radio, min lydbog, mine podcasts, min ebog, min musik, den har instagram og twitter (og email), den er mit opslagsværk, og jeg kan blogge direkte fra telefonen.

Og så er den lydløs. Radio/lydbog/tv kræver selvfølgelig  hovedtelefoner, men ellers er den lydløs, med vibration når der er telefonopkald eller sms.

Der er et minimum af notifikationer. Telefonen forstyrrer mig ikke. Jeg skal selv checke om der er nyt på en af kanalerne, det eneste der har en en synlig notifikation er nye sms’er og de meget sjældne telefonopkald . Meget diskret og kun synlig, hvis telefonens skærm er synlig.

Sådan kan jeg li’ min telefon! Stille, helst uden telefonsamtaler, og kun til brug når jeg har brug for det.

Når jeg installerer en app, er det første jeg gør altid at sørge for at diverse notifikationer er slået fra.

Men bare rolig, jeg kan ikke lade være med at checke om der jeg får mentions på twitter og instagram, om der er nye mails… og ja, jeg bruger den garanteret ‘for meget’ – men jeg er glad for min telefon!

Project 52 – 2013

p5213Igennem hele 2013 har jeg sammen med en flok andre mennesker deltaget i Project 52 – 2103, en Flickr-gruppe hvor vi hver uge har uploadet et billede med et bestemt tema.

Temaerne har hver uge været et nyt ord, vi har været (det engelske) alfabet igennem to gange og det har været både sjovt, lærerigt og udfordrende. Tak til Karen og Jacob, som introducerede mig til gruppen!

Det er en sjov måde at se tilbage på året der gik; ét billede fra hver uge, fra mange forskellige steder, nogle temaer der var meget lette at finde et motiv til og andre der var virkelig svære.

Et rodløst år

Jeg ved ikke hvor mange forskellige senge jeg har sovet i i løbet af dette år. Mange. Til gengæld ved jeg at jeg har rejst både med tog, bus, taxa, fly, bil og cykel.

Næsten hver gang har arbejdet været med – med undtagelse af et par weekender. Vi arbejder meget, og det er helt OK når vi til gengæld er så priviligerede at vi selv kan bestemme hvor vi arbejder.

For tiden er vi i Dénia i Spanien, hvor vi har været i et par måneder. Vi var her første gang for nogle år siden, da vi var på cykelferie. Huset vi bor i er gammelt, lille, mørkt og når det regner drypper det fra loftet i soveværelset. Til gengæld er det meget, meget charmerende og vores arbejdsværelse er husets dejligste rum, og vi har få minutters gang til den lille restaurant som vi har valgt at bruge som vores daglige kantine. Vi fandt det via airbnb.com.

Scholarly

Huset læner sig op ad byens borg og har udsigt til kirken og rådhuset. Der er køkken, bad, vaskemaskine, el og varme samt internet. Når vi kigger ud ser vi ofte et par turister gå forbi i glane på de søde små huse, og ønske at det var dem der boede der, oppe i den gamle bydel… og jeg føler mig heldig. Nyder stedet, nyder hverdagene her, at købe ind på markedet, at fodre de katte der holder til i ‘vores’ gade, at gå lange ture, at høre at Toms anstrengelser for at lære spansk virkelig gør en forskel.

Cats of Dénia

Selvom det efterhånden er blevet vinter, kan vi stadig sidde ude og drikke vores café con leche på solskinsdage. Og vi har fundet et slæng, der godt gider at have os med på “senderos” (vandreture) – det er både anstrengende og meget fornøjeligt.

Pla de la Casa

Vi bliver her lidt endnu.

Mine mørke morgener er tilbage

I det ene soveværelse synges en snorkesang, i det andet danses en snooze-dans. I stuen sidder jeg i gyngestolen, med ryggen til det mørke regnvåde Vesterbro. I mine hænder et håndarbejde, i mine ører musik der glæder og genopfrisker minder.

Jeg sidder i min lille lysboble, her i mørket. Jeg er glad for at mine mørke morgener er tilbage.

Tankevækkende nedtur

Tidligt i morges læste jeg denne artikel: Den dyre og pinefulde skilsmisse. Ikke fordi jeg har planer i den retning, tværtimod, men fordi jeg vågnede og ikke kunne falde i søvn igen, og skulle underholdes lidt inden jeg besluttede mig for bare at stå tidligt op.

Væk efter en skilsmisse er som hovedregel muligheden for at have villa, bil, tage på en dyr sommerferie, gå på restaurant eller tillade sig anden luksus. Det gælder for både mand og kvinde, og især hvis de ikke finder en ny partner at bo sammen med.

Artiklen deler nogle gode råd om ægtepagter og pensioner og om at lave aftaler, mens man stadig er gode venner.

Det der for mig er tankevækkende, er ikke det at en skilsmisse er dyr, det er at måden vi lever på er så dyr.

Vores boliger, biler, vores ferier, i det hele taget vores forbrug. Det er ikke kun deltagerne i Luksusfælden, der bruger alt for mange penge. Det gør vi næsten allesammen.

Hvorfor bor vi så dyrt?
Da vi engang kiggede på hus, regnede vi hele tiden på hvor meget vi havde råd til at købe. Og så købte vi det dyreste, vi havde råd til. Surt, og vi har lært på den hårde måde at dét i hvert fald ikke er nogen god idé. Som husejere med stram økonomi er der hverken råd eller tid til ret megen sjov. Der skal jo arbejdes for at tjene pengene hjem. Til det hjem, man ikke rigtig har tid til bare at nyde, fordi der jo er alt det der arbejde og transport.

Andreastorpet

Hvorfor rejser vi så langt væk?
Ferie er bestemt en god ting, og jeg har holdt rigtig mange gode ferier, også langt væk hjemmefra. Men nogle af de bedste ferier har været dem hvor vi har haft tid til at være sammen, og til bare at være – om det så var i et lejet sommerhus i det østlige Tyrkiet, en familiejul i Beijing, på cykelferie i Danmark eller i et fint lille torp i Sverige, hvis ejere ikke er bange for at dele med deres venner.
Selv om det er spændende at rejse, at opleve nye kulturer og få sol på kroppen, så kan det også være skønt at tage toget til Stockholm og passe hus for nogle bekendte ligesom Jennie og hendes familie gør lige nu.

Brand New Bicycle

Hvorfor køber vi hele tiden nyt?
Nyt tøj, nye sko, nye bøger, nye møbler, nye tallerkener, nyt garn, nyt sportsudstyr… også selv om vi har nok i forvejen. Vi bliver bare fristet at noget der er lækkert, nyt, shiny, fristende – og så køber vi det. Fordi vi har lyst og fordi vi kan.
Hver måned når det er store flyttedag her i Trekantskarrén hvor vi bor, bliver der kasseret møbler, køkkenudstyr, bøger og meget andet brugbart. Hvis det ikke bliver klunset inden mandag morgen, så ryger det i storskraldskværnen.
Tænk hvis vi i stedet kunne finde ud af af dele lidt mere, måske endda at undvære lidt mere? At give og modtage ting fra hinanden. Ikke fine, dyre gaver, men gode brugte ting, der stadig har masser af brugsværdi – bare for nogle andre mennesker.

Hvorfor skal vi alle sammen ha’ vores egen boremaskine?
(udskift selv med have, fiskestang, badevægt, bil, sommerhus, vaskemaskine)

Ok, ja, jeg er en gammel hippie, og nej, jeg har ikke alle svarene på de svære spørgsmål. Hvis du har, vil jeg meget gerne lytte til dig.

Jeg tror bare ikke på at det nytter noget at stramme elastikken alt for meget. Hverken tids-, økonomi– eller miljø-elastikken. Der skal helst være plads til at rykke, når det bliver nødvendigt. F.eks. i tilfælde af arbejdsløshed, skilsmisse, sygdom eller bare… lyst til forandring!

Tyve, TYVE, 20!

Den mindst ringe

I sidste uge var det Information jeg faldt i svime over. Avisen som aldrig oplever agurketid. Tværtimod har den lange artikler om væsentlige emner, masser af debat og tilmed smukt layout (både online og papir).

What’s not to like? Især når det er ferietid, hvor mange faktisk har tid til at læse avis.

I denne uge er det så P1s Orientering jeg vil hylde. Blandt andet med et indslag om Peak OilKlimaforandringer og tyngdekraft – “Vi skal ikke vente til den sidste dråbe råolie er hentet op fra undergrunden før alle de her ting sker – det er nok at vi indser at det vil ske en dag.” – og et indslag om Covenant of Mayors, som gav mig lyst til at flytte til Ringkøbing mettevuns.

Indtil jeg fandt ud af at også København er en blå prik på Google Maps, hvilket måske godt kunne være lidt mere synligt for byens borgere…. http://www.kk.dk/sitecore/content/Subsites/Klima/SubsiteFrontpage/HvadKanDuGore.aspx

Peak Oil Survivors

Og nu vi er igang med klimaet, så synes jeg at dronningen bør tie,  fremfor at udtale sig om noget hun ikke har gidet at sætte sig ind i!

Til gengæld skal min veninde Jennie skal ha’ et stort kram for at have søsat sin nye blog Confessions of a Climate Worrier – Honest reflections on the psychological aspect of living in the time of anthropogenic climate change.

Hvilke apps har du på din Android?

Min telefon er en HTC Hero med Android 2.1, og den bliver ikke længere opdateret, så jeg rooter den så snart jeg synes jeg får tid… indtil da bruger jeg 1Tap Cleaner – does what it says on the box når jeg får ‘Low on space’-beskeden.  Jeg bruger den gratis udgave af 1Tap Cleaner.

Når jeg så alligevel er nødt til at lave en factory reset, så redder AppBrain min r*v – den holder styr på mine apps, den holder endda styr på hvor mange penge jeg har brugt på apps (indtil videre $19.41).

DR Radio er uundværlig. Jeg er så glad for at DR endelig har lavet en app! I modsætning til deres netradio kan den endda huske hvilken kanal jeg foretrækker. Tidligere brugte jeg TuneIn Radio, den kan også anbefales, men jeg lytter næsten kun til P1.

Til podcasts bruger jeg BeyondPod, der findes en ‘light’ version, men der er en gratis 7-dages prøveperiode på Full Feature-udgaven til $6.99.

Twidroyd Pro er den Twitter-app jeg foretrækker –  jeg kan ændre tekststørrelse og farver, og  ‘View conversation’ er god til scatterbrains der ikke kan holde styr på hvad andre tweeter… og så kan jeg forresten slå alle notifikationer fra.  Hvis jeg gerne vil se nogle af alle de links I spreder via twitter, så markerer jeg dem bare som favourites, og checker dem senere (se ReadItLater nedenfor) – jeg er nemlig ikke så imponeret af ‘live preview’-funktionen.

Som tidsfordriv bruger jeg HandWrite Sudoku.

Jeg slukker ikke lyset, når jeg går i seng – jeg bruger bare Dimmer, så jeg ikke bliver blændet i mørket.

Jeg læser aviser via AG Nordic Newspapers.

ReadItLater bruger jeg flittigt til alle de der guldkorn der kastes i gram på teh interwebs. Når jeg sidder ved min computer markerer jeg websites med min ReadItLater bookmarklet, og senere kan jeg så i ro og mag checke det hele på min telefon. Jeg har desuden koblet en Packrati.us konto til min Twitter-konto, så alle mine favoritter automatisk overføres til ReadItLater.

Barcode Scanner er ret praktisk:

Når jeg har brug for et vækkeur, bruger Sleep as an droid (unlocked).  Og så er der jo Evernote, Gmail, Google Maps, Toggl, TED Mobile, Opera Mini, Flickr og alle de andre – se hele listen på AppBrain. Forresten så bruger jeg helst ikke mobilen som telefon. Det andet er jo meget sjovere. Men jeg må hellere skynde mig at give jer alle en stor undskyldning for alle de gange jeg ikke tager telefonen, ikke hører telefonbeskeder, ikke læser sms’er. Undskyld. Send mig en email i stedet, vil I ikke nok? Det virker (næsten) hver gang!

Hvad med sikkerheden? Den skriver jeg om en anden god gang.

 

Den der efterløn…

Selvstændig, hvem mig? Iværksætter? Narharj! En sikker månedlig lønudbetaling er da langt at foretrække. Tryghed, sikkerhed – og så en hel del kedsomhed, stress og jag, mellemtilfredshed og surhed.

Så blev efterlønsordningen indført, og jeg der ‘altid’ har været medlem af en a-kasse begyndte straks at indbetale. Tænk at kunne slippe for det der arbejde flere år tidligere end ellers!

Mellemtilfredsheden forsvandt dog ikke, så jeg skiftede job og branche, vi flyttede fra hus og have i Birkerød til en lejlighed på 3. sal på Vesterbro. Det hjalp gevaldigt, tilfredsheden indfandt sig og et bijob som webkonsulent sneg sig langsomt ind på mig. Et par jobskift og en finanskrise senere var jeg om ikke iværksætter eller selvstændigt erhvervsdrivende, så dog freelance webkonsulent.

Mellemtilfredsheden kunne jeg næste ikke huske, tilfredsheden afløstes ind i mellem af små glimt af lykke, men for en sikkerheds skyld beholdt jeg mit medlemsskab af a-kassen og betalte troligt til efterlønnen. Man ved jo aldrig…

Indtil det en dag endelig gik op for mig at mit behov jo slet ikke blev dækket af efterlønnen.

Jeg har ikke brug for at kunne holde op med at arbejde så tidligt som muligt. Det jeg har brug for er jo et arbejde der er godt for både mig, min familie og samfundet. Et arbejde jeg kan holde til og et arbejde som jeg har lyst til. Så…

Min hverdag nu er meget, meget anderledes end den var for 10 år siden. Dels er vores børn blevet voksne, dels er vores faste udgifter faldet voldsomt. Det betyder at behovet for den faste indkomst er mindre end dengang.

Den allerstørste forandring er dog sket i mit arbejdsliv. Jeg trives ved at arbejde hjemmefra, ved ikke at have fast mødetider, ved ikke at skulle forholde mig til kolleger hele arbejdsdagen. Jeg arbejder mindst lige så meget som tidligere (og tjener mindre), men det er meget mere tilfredsstillende.

Engang troede jeg at jeg skulle være leder. Eller supersælger. Eller space controller. At det arbejde betød at være omgivet af andre mennesker i en stor organisation. Medarbejderudviklingssamtaler, julefrokoster, ferieplanlægning og travle weekender.

At erkende og opdage mine behov og mine svagheder har hjulpet mig til et godt (arbejds-)liv. Jeg har andre udfordringer nu, men dem klarer jeg. Meget bedre end dengang depressioner slog mig ud med jævne mellemrum.

Sidste år meldte jeg mig ud af a-kassen og stoppede indbetalingen til efterlønnen. Det var en lettelse, ja nærmest en befrielse for mig.

Jeg anerkender at ikke alle kan eller vil eller har behov for at gøre det samme, og at mennesker der nedslides af deres arbejdsliv skal hjælpes. Men vi skal altså også hjælpe os selv. Det kunne jo også være at der så var bedre råd til at hjælpe dem der har behov for det!

Og læs så lige om Ulrik Leif Nielsen. “Intet fusk. Ingen fiflerier. Hellere være ph.d.-uddannet taxavognmand, der sørger for sig selv og familien, end arbejdsløs atomfysiker, der lever et liv på støtten.”

Ingredienser til en dejlig dag og aften

  • start dagen med at spise brunch med en god veninde
  • sæt hvide tulipaner i en rød vase
  • lån 2 årgange af The West Wing – tak til Twitter og @dittebergstrom!
  • klø en kat på maven og få lov at karte dens pels
  • åbne en flaske magnum cava, som gode mennesker har foræret os
  • høre dronningens nytårstale
  • være garnligt kreativ

og så tilfældigt opdage en pragtforestilling fra Salzburg festivalen 2009 af Mozarts Cosi fan tutteDR K:

Så skidt med at byen var fuld af larm og naboerne festede højlydt – vi hyggede os!