De bedste film jeg har set i år

De Andres Liv
Volver
Drømmen
Efter brylluppet
En soap
som alle er med i (min) konkurrence om årets film.
Og:
An Inconvenient Truth
Match Point
som også var gode.
Og så var der også lige de andre – knap så gode? – film, dem jeg ikke rigtig husker lige nu.

I morgen skal vi se Prag, og jeg glæder mig. Prag er sådan en smuk by. Ikke for smuk.

Fik jeg lige fortalt, at jeg er ret glad for at gå i biografen?

Du er den!

Furien har været efter mig. Igen.

4 x fremmødegodtgørelsesudbetalingssteder (i tilfældig og absolut ikke kronologisk rækkefølge):

  1. Nobel ung dame på Ryomgård Hotel i det herrens år 1978 (eller var det 79?). Nobel ung dame – ja, det stod der i annoncen og hos den lokale arbejdsformidling syntes de åbentbart at det passede til mig, så det blev jeg. Overalls og ternet skovmandsskjorte blev skiftet ud med sorte slacks (ad, et grimt ord) og hvid skjortebluse. Nå, pyt, det varede kun et halvt års tid…
  2. Space controller hos verdensselskabet – ja, det var tider, vi havde det sjovt!
  3. Specialist i flytariffer hos… DSB. Hvor jeg blev oplært af en værre svindler, og så lærte jeg også noget om mennesker. Bortset fra ham svindleren, så havde jeg rigtig mange dejlige kolleger.
  4. Telefonistinde hos Taxa Ringbilen. Ikke værd at skrive mere om. Selv om det var nu et sjovt system, hvor vi sad i små båse rundt om et indbygget, roterende transportbånd (lidt sushi-boat-agtigt), hvor vores hastigt nedkradsede bestillingssedler blev stillet, for at blive transporteret ned til madammen der sad i den ene ende af lokalet og styrede radioforbindelsen til bilerne, og tavlen med kulørte brikker, der viste hvor bilerne var, og om de var optaget eller ej. Min største kvalifikation var at jeg var god til at skrive hurtigt OG læseligt. Men det var et kedeligt job, og jeg holdt ikke længe…

4 fantastiske film:

  1. Fargo – yah, I love that movie
  2. The Last Waltz, som har jeg set mindst 7 gange og hørt sountracket til mindst 777 gange.
  3. Being John Malkovitch – hvis ikke du kan li’ den film, så har du slet ikke fortjent at få lov til at se en film!
  4. Strictly Ballroom – eller Moulin Rouge…

4 x faste adresser:

  1. Chipata – jeg var så heldig at have eventyrlystne forældre, så vi flyttede til Zambia 4 år efter uafhængigheden, dengang da der stadig var håb og optimisme og Independence Day blev fejret hvert år. Masser af skønne barndomsminder! Jeg har ikke været tilbage siden da, ville gerne, men så alligevel ikke.
  2. Bønnerup Strand – hvor min far bor den dag i dag, når han altså ikke ligger på rygeafvænning sygehus fordi hans hofte ikke tåle at han væltede på sin cykel.
  3. Egelundshuset – faktisk er jeg født i det lille røde hus…
  4. Vesterbro!

4 x fjernsynsprogrammer:

  1. Survivors – som jeg tidligere har skrevet om, så var jeg helt vild med den serie. Jeg gad godt gense den, selv med risiko for at den skuffer fælt.
  2. Super Karla – hun var min heltinde! Og jeg var så heldig at have en meget yngre lillesøster, der skulle se Fjersyn for dig, og så kunne jeg jo snige mig til at se med. Selv om jeg egentlig var alt for stor… men ‘She comes in colours everywhere, She’s like a rainbow’ sang Mick Jagger til.
  3. Ørnen – jeg har set næste alle afsnit, men så har jeg heller ikke set ret meget andet TV de sidste par år.
  4. Jul på Vesterbro – vild med Randi! Jeg så den godt nok ikke da den blev sendt første gang, heller ikke anden gang, men nu har vi den på DVD.

4 fede ferier:

  1. New England & Canada, 1990
  2. Storbrittanien, 1993
  3. Sydkorea, 1998
  4. Sydtyskland, til sommer. Glæder mig!

4 x www:

  1. Politiken
  2. P1
  3. bloglines
  4. google – check lige deres Louis Braille-fødseldagslogo:

    4 x fryd:

    1. risklatkager
    2. Toms hjemmebagte rugbrød
    3. creme brulee
    4. og i det hele taget mad, som andre har lavet, og serverer for mig!

    4 fantastiske steder jeg hellere ville være lige nu:

    1. Rekjavik
    2. eller i min seng, med dunlopillomadras og elevationsbund og dundyne
    3. eller i en bil, sammen med min kæreste, på vej ud i det blå
    4. eller lige her i min lænestol, med udsigt til Istedgade, hvor jeg lige nu ser lillesøster Anna Stephanie på cykel på vej i kirke

    4 x ‘Du er den!’

    1. Daen
    2. MiM
    3. Joachim
    4. Nene

    Hvor blev den uge af?

    OK – det har været lidt hektisk; projektarbejde i begge mine fag på skolen, jobskifte, en pode der blev indlagt på hospitalet midt om natten (bare rolig, hun er blevet løsladt igen), en kat der kræver total opmærksomhed hver morgen kl. 04.27-04.39 (dette indebærer at man står op, tager hjemmesko på, følger efter katten hen til kludetæppet i køkkenet, venter på at han dunker hele kroppen ned på gulvet, og grovkæler i mindst 5 minutter. Derefter kan man få lov at gå i seng igen, næsten uden kattejammer), en rigtig god film i biografen (jeg tød så mine briller blev næsten uigennemsigtige af salt…) og øh, jamen, så var der vist ikke mere. Det var da ikke så slemt… og jeg har en rigtig god måde at slappe af på: om aftenen sætter jeg mig i sofaen med computeren i skødet og roder lidt med templates og/ellers stylesheet. Bare lige en halv times tid, så er jeg frisk igen. Det er meget bedre en en lur!
    Og så har det jo været snevejr, hvilket jeg elsker! Store fede, lækre, langsomme snefnug. Og en OK udsigt fra mit nye kontor. Selv om det var lidt mørkt mens det sneede:

    Invitationerne er sendt ud, vi skal spise på Klai’s Cuisine nede om hjørnet.

    11. april 2006

    Jeg glæder mig.

    Og nu skal jeg forresten pakke, for i morgen går turen til Bønnerup Strand.

    Han er ikke min veninde

    – men han sad ved siden af mig i biografen. Faktisk sad han på min plads, men jeg bad ham om at flytte sig, så vi kunne komme ind midt på rækken.
    Jeg tror slet ikke han havde billet til den række, for de næste der kom, skulle også sidde hvor han sad… men de var ikke lige så krakilske som jeg. Og der var jo plads nok i biografen.
    Så der sad han, ene mand, alene blandt alle venindeparrene, og så film.
    Morede sig også.
    Og så var der lige et plus ved ham: han var jo alene, og derfor sad han ikke at knævrede med veninden under filmen.
    Hvorfor kan de madammer ikke undertrykke knævretrangen i bare 85 minutter?
    Alle slikposer burde erstattes med holdkæftbolsjer til oral montering inden reklamerne slutter – så slipper vi også for slikposernes raslen undervejs.
    Forresten havde veninden og jeg en skøn dag – brunch på Det Gule Hus, slentretur gennem indre by, et glas på Brasserie Degas, og Veninder i Dagmar Teatret.
    En dejlig sidste feriedag for os begge – tak for sidst, Sus!

    Nej tak

    På vores postkasse sidder et fint rødt skilt, jeg ser helst film i Cinemateket hvor der hverken vises forfilm eller reklamer, jeg gider ikke se TV… og så alligevel. Jeg ser masser af TV for tiden, og selv om jeg zapper væk, eller slukker for lyden når der er reklamepauser, så er jeg ramt – SLAM – af en af ledeste reklamer jeg længe har været udsat for. *BLINK* Advarsel! *BLINK* Husk at slukke for lyden, hvis du skulle finde på at klikke på linket!!!

    Hele dagen har jeg demonstrativt men ikke særligt effektivt gået rundt og sunget alle mulige sange for mig selv, i et forsøg på et dræbe den lede jingle.

    Den kører stadig rundt i baghovedet, skulle jeg hilse og sige.

    Gruer for aftenens biograftur, det er nemlig ikke i Cinemateket, men i en af de reklame-ramte biografer… de skulle bare lige vide hvor lidt jeg gider bruge penge på tyggegummi, spiritus, slik og diverse ludomaniske spil… og jeg tror jeg tager ørepropper med, for det tilfælde at der skulle komme en lille reklame for mobiltelefoni.

     

    Dagen i går var en god dag

    Jeg fik en ny kollega i går, dejligt!

    Min allerkæreste søster var en af 2 modtagere af Grønlandsbankens Iværksætterpris for deres fantastiske initiativ ARNANUT. Tillykke!!!

    Min elskede mand var til eksamen i sit sidste HF-enkeltfag, sluttede af med maner (13 i fransk) og har nu en fuld HF med en rigtig pænt snit. Ja, 11,6 er da mere end pænt, og jeg er SÅ stolt og glad! Tillykke!!!

    Og dagen blev rundet af med endnu en god film i Cinemateket, nemlig Mystery Train. Den kan genses i Husets Biograf, der har Jim Jarmusch-kavalkade i de næste par uger.

    Mitzuko: Hi! Good night!
    Night Clerk: Good night. How may I help you?
    Mitzuko: Umm… We would like most cheap room please do you have?
    Night Clerk: All our rooms for two people are the same rate.
    Mitzuko: Oh.
    Jun: (speaking in Japanese) What'd he say?
    Mitzuko: (speaking in Japanese) I'm not exactly sure. (In English) I'm sorry, that is too expensive.

    Næste morgen, da de forlader værelset. De hører en høj lyd:

    Mitzuko: Was that a gun?
    Jun: Probably. This is America.

    Secretary

    Steven Shainbergs "Secretary" er en herlig film som lige nu kan ses i Cinemateket. Lee er en ung kvinde i starten af tyverne der får arbejde som sekretær hos en advokat, og hun forelsker sig hurtigt i sin chef. Samtidig efterstræbes hun af en gammel skolekammerat, Peter, der meget gerne vil giftes og have børn. Hvem af det to skal hun vælge …?

    Hvis det lyder som så mange andre amerikanske film, så er det måske fordi der mangler et par oplysninger: Lee er netop kommet hjem til sine noget dysfunktionelle forældre efter et ophold på et psykiatrisk hospital. Hun er psykisk meget skrøbelig og sårbar – hun har fra 10-års alderen vænnet sig til at skære sig selv rundt om på kroppen når hun frustreres eller bliver usikker, og hendes kæreste eje er en taske med sakse, nåle og knive som hun regelmæssigt bruger til at skade sig selv med.

    Advokaten (E. Edward Grey hedder han i filmen, vi finder aldrig ud af hvad "E" står for) er en ekstremt selvkontrolleret, perfektionistisk og dominerende personlighed med et forlist ægteskab og et stort antal sekretærer bag sig. Lige hvad Lee har brug for, viser det sig da en slåfejl i et brev fører til en noget usædvanlig irettesættelse og til et sado-masochistisk forhold mellem chef og ansat.

    Ikke just Hollywood, og det bliver ikke bedre af at forholdet mellem Lee og hendes chef vises med stor sympati og kærlighed, mens der gøres tykt grin med den kedelige, "normale" seksualitet i Lees forhold til Peter. Det er da heller ikke Hollywood – "Secretary" vises i Cinematekets American Independent serie, dvs. film der er produceret uden for de store studier på USAs vestkyst. Det giver frihed til at tage emner op som falder udenfor Hollywoods ret snævre opfattelse af hvad man kan byde et amerikansk biografpublikum (af den type der sagsøger tv-stationerne hvis de får så meget som et glimt af et bart bryst ind i stuen).

    Instruktører der laver independent films har langt større frihed til at gøre som de har lyst. Til gengæld har de ofte ikke ret mange penge at gøre det for, men "Secretary" ser nu ud til at have haft et pænt budget. (Anderledes med en film som "Raising Victor Vargas" der virkelig er skrabet. Ikke desto mindre en dejlig lille historie om kærlighed i ghettoen – vel at mærke uden de sædvanlige bandekrige og narkoforbrydere.)

    "Secretary" kan varmt anbefales. Ikke så meget for det sado-masochistiske indhold, der egentlig ikke fylder forfærdelig meget i filmen, men for den indfølte beskrivelse af et dejligt, anderledes kærlighedsforhold. Filmen vises 21, 24. og 26. maj.

    I går

    så jeg en rigtig god film, som jeg faktisk ikke har lyst til at se igen nogensinde. Smuk, rørende, sjov, barsk og en rigtig god historie – hvad mere kan man forlange af et par timer i biografens mørke? Men det barske var lige en tand for barskt for mig, måske fordi det ikke er fri fantasi men noget der virkelig har fundet sted… og sikkert var endnu værre end beskrevet i filmen. Det er ellers længe siden jeg har siddet med lukkede øjne i en biografen (og været vågen samtidig, altså!). Jeg fik heller ikke tømt min slikpose :-(

    Endnu en film

    er føjet til listen over film jeg har sovet til.

    Det var bestemt ikke med vilje, at jeg faldt i søvn til Rust Never Sleeps dengang i Imperial. Men det var en midnatsforestilling. Og efter en glad aften i byen var stolen dejlig blød, og …

    Så var der lige en stribe af Disney's tegnefilm og andre børnefilm – indtil ungerne syntes at jeg var for pinlig. Så slap jeg for at gå med i biografen

    The Usual Suspects var helt klart bedre end at tælle får.

    Og nu også The Phantom of The Opera. Jeg har fået genfortalt handlingen, og jeg hørte skam også noget af musikken. Og så en hel del af Christines meget smukke kavalergang. Efter sigende snorkede jeg ikke engang!