Bilfri dag

INDSKUD:
jeg bringer lige en servicemeddelelse:
Oplysninger om Københavns Kommunes Miljøtrafikuge 2005 og Bilfrie Dage kan findes her.
Jeg skulle jo nødig kunne anklages for at være skyld i for dårlig googling

HER FØLGER DET OPRINDELIGE INDLÆG:
Vi har meget at takke H.C. Andersen for.

Bilfri Vesterbrogade, København

Men den uendelige fejring af den gamle mand nåede kvalmepunktet længe inden fødselsdagen… så løjede det lidt af, og i denne uge har jeg både set en HCA-teaterforestilling og nu også en HCA-parade.

Sidstnævntes herlighedsværdi skyldes nok mest det dejlige sensommervejr – og så den dejlige, stille eftermiddag uden biler på Vesterbrogade og tilstødende gader!

Fiolspiller og dansende kvinder i forbindelse med HC Andersen-paraden 3. september 2005

Tak for en dejlig bilfri eftermiddag på Vesterbro og Frederiksberg!

OK, så er det heller ikke bedre end at alle bilerne kører forbi vores hjørne i stedet…

Istedgade, nu med biler