At læse en god bog

er noget af det bedste jeg ved. En bog jeg kan blive helt væk i, leve med i, drømme om når jeg sover… Livet – det virkelige liv – bliver noget der bare skal af vejen, så jeg kan vende tilbage til bogen… og jeg kan blive helt trist, når bogen slutter.

Det er heldigvis ikke alle bøger, der kvalificerer sig til sådan at opsluge mig for en tid, men jeg har lige genlæst en bog, som i den grad kvalificerede sig. Både da jeg læste den første gang som teenager, og i sidste uge, efter at jeg tilfældigvis fandt den på bibliotekets hylde.

Bogen blev udgivet i 1960 – det år jeg blev født – og er 'contemporary'. Dengang hvor det var et problem at være ugift og gravid på en og samme gang. Hvor en neger var en neger, og lugtede mærkeligt. Og alting i det hele taget var anderledes end nu – bortset fra menneskene og kærligheden og alle trængslerne.

Og det bedste af det hele er, at den er første del af en trilogi, så jeg er på vej til biblioteket for at hente de næste 2 bind!

Nej, det bedste af det hele er, at den gode læseoplevelse var mindst lige så god, nu her 25-30 år efter, det er dejligt!