As Time Goes By…

Sådan cirka så verden ud i eftermiddags, set fra min plads på sofaen:

As clouds drift by...

Det var en OK måde at tilbringe eftermiddagen på, liggende i sofaen med et (s)lumretæppe over sig og en god bog i hånden – når den altså ikke stille gled ned i skødet simultant med mine øjenlågs langsommere og langsommere blinken. Hvorefter jeg så vågnede blidt og for at se hvor langt skyerne nu havde flyttet sig, og om der stadig var blå himmel at se, eller om det haglede. Det danske vejr nydes nogen gange bedst indefra!

Apropos god bog, så er jeg i gang med Margaret Atwood's The Blind Assassin Både fordi jeg holder af hendes bøger, og så fordi jeg havde brug for at læse en god bog, og ja, gerne en Booker Prize Winner, som reaktion på den sidste bog jeg læste. Den var nemlig ikke god… jeg læste den første gang sidste sommer, slugte den, den var nemlig rigtig spændende. Men den holdt SLET ikke til en genlæsning, ikke engang som rejselekture. Så Angels and Demons fik lov at ligge til den næste rejsende med Maersk Air, og jeg fandt en RIGTIG bog.

Og The Da Vinci Code ved jeg så ikke rigtig om jeg gider at genlæse – men min tvivl forsvinder, når jeg læser dette