Arken

I går så jeg det vildeste  billede! Jeg ville gerne have det hængende på det store stykke væg over vores seng.

Emil Nolde: De Vildes Trofæer

Iøvrigt er jeg altså ret stolt over, at vi rent faktisk fik set den udstilling, inden den lukker. Det sker temmelig tit, at jeg har sat mig for at se en udstilling, og så hov-pludselig-jamen er udstillingsperiodens 5 måneder gået, og jeg har ikke fået snøvlet mig sammen… Denne gang tog vi tilløb 2-3 gange, og det lykkedes!

En af de udstillinger jeg ikke fik set, var Kobbertøj fra Det Kongelige Køkken. Ikke at kobbertøj eller kongelige interesserer mig specielt meget, men jeg ville gerne se hvem publikum til sådan en udstilling er. Og det kan jeg så gå og spekulere over.