Arbejdsweekend

I går blev græsset slået for første gang i år. Og det var ikke mig der gjorde det! Næh, jeg fjernede 10 meter gammelt, grimt og pilråddent plankeværk, som nu i stedet ligger i en bunke i vores indkørsel. Godt vi ikke har bil, der skulle holde der… Men, nu drømmer jeg bare om at der kommer en god fe og tryller bunken væk. Sådan pist!. Det var helt sjovt at save og brække ned, knapt så sjovt at grave og hive pælene op af jorden. De er tunge, skulle jeg hilse at sige. Til gengæld sov jeg næsten 10 timer i nat, helt udmattet!