Abstinenser og alvorlig krise

I går var OK. Måske jeg narrede min underbevidsthed til at tro at det bare var en af de der ulidelige hviledage? Men i dag er den helt gal. Jeg har abstinenser. Vild trang til og behov for at kaste mig i sofaen, tænde for fjernsynet og nyde reportagen fra de sidste 56,1 km af dagens etape. Jeg er fuldstændig ligeglad om det er en bjergetape, en sprinterafslutning eller et langt kedeligt solo-udbrud. Det skal bare være en ny etape. Endagesløb gælder heller ikke. Jeg skal bare ha’ dagens dosis, selv iført kommentarer som f.eks. “Denne viadukt skulle gå hele vejen fra Versailles… [pause] akvadukt, selvfølgelig”. At Post Danmark Rundt starter om 8 dage er ingen trøst, det er jo slet ikke det samme… Nå, men jeg kan jo gå udenfor og nyde det dejlige solskinsvejr, mens jeg plukker skvalderkål og mælkebøtter og tidsler.