Uge 9

Jeg har set The Return – spillefilm, der minder om en dokumentarfilm – på DR.dk (den kan også ses på Filmstriben). Den er delvist baseret på instruktøren Malene Chois egne erfaringer og andre adopteredes historier. Tak for tippet, Stine!

Stine tippede mig også om podcasten Adopteret. Den kan anbefales.

Tirsdag stormede det. Den dag hvor Øresundsbroen var lukket (både tog og vej), cyklede jeg rundt i København, noget af tiden med den treårige bag på. Vildt vejr.

I næste weekend skal vi passe den treårige, mens hans forældre tager på weekend med vennerne. Vi håber, at de ikke ender i 14 dages COVID-19-karantæne, i stedet for at komme hjem til tiden. Ikke mindst for den treåriges og hans mors skyld. Vi andre skal nok klare det.