Uge 7

Mandag var jeg til samtale – ja, jeg blev faktisk indkaldt til en samtale, selv om jeg er 59 år gammel. Spændende sted, rare mennesker, men selve jobbet viste sig ikke at være sagen, så onsdag trak jeg min ansøgning tilbage.

Torsdag fik vi tilbudt lejligheden i Vintersbølle Strand – og takkede JA!

Fredag købte vi en bil. Vi købte også maling, og begyndte at rydde op og dække af og maske af og klargøre i den gamle lejlighed.

I ugens løb har jeg haft stor glæde af en nye regnfrakke, som efter intens research og et enkelt fejlkøb nu er min. Den er lyseblå (jeg ville have noget lyst, der kan ses i regn og mørke), den er knælang (næsten, den måtte godt have været 10 cm længere, men det er ikke til at finde), den er oversize, vandtæt og åndbar. Den er faktisk så lækker at jeg har lyst til at gå med den, også når det ikke regner.

I løbet af maj eller juni rykker vi sydpå!