Uge 5

Fem af ugens dage spiser er dagens hovedmåltid fra Aarstidernes vegetarkasse. Søndag morgen når kassen ankommer, er ligesom juleaften! Det er god, billig, økologisk mad. Vi behøver ikke selv at lægge madplaner og købe ind, og jeg nyder at lave maden. Lydbog eller radio i ørerne, og så tager jeg en time out i mit køkken, mens jeg laver mad. Efter maden sørger Tom for god kaffe og senere også for oprydning.

I praksis er jeg blevet vegetar, selv om jeg stadig kalder mig flexitar, og spiser (lidt) kød, hvis det bliver serveret for mig. Jeg kan også finde på at købe og tilberede det, hvis jeg laver mad til ikke-vegetarer.

Min forstuvede tommelfinger gør stadig ondt, så mandag var jeg en tur forbi en fysioterapeut. Så nu træner jeg fingre.

Om tre måneders tid skal vi være bedsteforældre igen. Det er dejligt.

En af os har haft mareridt om sammenvoksede fostre, siden besøget på Medicinsk Museion i sidste uge.

Fredag var en god dag, selv om jeg mistede mit rejsekort (erstatningskort er bestilt, det gamle spærret). Jeg fik semlor (himmelske!) og var til et sjovt Processing & p5.js arrangement hos IDA og mødte nye mennesker.