Uge 2

Har du husket dit livstestamente – også kaldet et behandlingstestamente? Det foregår via sundhed.dk og handler om hvorvidt du vil have livsforlængende behandling og genoplivning, hvis du en dag skulle være ude af stand til at give udtryk for dine ønsker.

Samtidig kan du også tage stilling til organdonation.

Jeg er vild med Dr. Who, det har jeg været siden jeg som ung og påvirkelig au pair i London sidst i halvfjerdserne blev udsat for The Fourth Doctor i skikkelse af Tom Baker. Så noget godt kom der da ud af det ophold.
Af de nye kan jeg bedst li’ Matt Smith. Eller måske David Tennant. I hvert fald helt sikkert Jodie Whittaker – og E1S12: Spyfall, Part 1 & 2 er helt eminent. Som en kæmpe bonus lytter jeg også til Verity Podcast‘s recap af hver episode.
Jeg er faktisk helt fjollet vild med Spyfall!

Siden nytår har jeg læst Nina von Staffeldts bøger om Sika Haslund. Hun fanger Nuuk, Sisimiut, Ilulissat, Vestgrønland lige på kornet, og Julie Berthelsen står for lydbogsindtaling.

Det er heldigvis ikke hver uge, en person falder ned fra en altan på 2. sal. Heldigvis, men det skete altså i denne uge for en af genboerne. Det var dramatisk, både ambulance og politi kom ret hurtigt, og hun blev kørt til hospitalet.

Lørdag gik vi tur med en shetlandspony i Dyrehaven, og ja, det var den treåriges første ridetur.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *