Uge 11

Next up, høreapparater. Jeg fik endelig lavet en høretest hos en ørelæge, og i næste uge skal jeg til en audiolog for at bestille apparaterne.


Min symaskine, en god gammel Pfaff, som jeg har arvet fra Q, er begyndt at drille. Den kan f.eks. ikke længere sy zigzag. I et forsøg på at fikse den, fik jeg smurt den og indstillet ting og sager (ja, lommelygte, to slags skruetrækkere og youtube-videoer), så den syr alt andet, men det er nok tid til et besøg på symaskineværkstedet.


Onsdag aften var corona-aften. 11. marts 2020. Alt har været lidt surrealistisk siden. En ting er jeg glad for: at LLR ikke længere er statsminister i Danmark.

Hvis du gerne vil følge med, så du kan opføre dig ansvarligt og vise samfundssind, men ikke kan holde til non-stop nyheder og (mis-)information på sociale medier, så:

  1. Mute “corona” på sociale medier
  2. Sluk for tv, radio og webnyheder
  3. Abonner på @SSTSundhed‘s nyhedmail

Følg anvisningerne. Vis samfundssind.