Øvelse gør mester

– men jeg er ikke i træning. Jeg føler mig totalt hærget her til morgen. Har sovet dårligt, har ondt i hovedet – men så er det heller ikke værre. Var bare så letsindig at dele en (ja, en) flaske god rødvin med min bedre halvdel i aftes. Den smagte dejligt, det var hyggeligt, men det er det ikke længere. Måske jeg skulle til at være teetotaler? Også selv om jeg risikerer denne situation, som beskrevet af salig Frank Sinatra: "They wake up in the morning and that's the best they're going to feel all day."

Og nu er han endelig stået op, så nu kan jeg tage det stykke knækbrød, som jeg har haft lyst til længe. Uden at vække ham…