Blog
Skriv en kommentar

Hvad skal jeg med en telefon?

Jeg bruger oftere og oftere Skype i stedet for min mobiltelefon (fastnettelefonen droppede vi for flere år siden), især efter at jeg fik dette smarte lille Sennheiser headset. Det er så let, at jeg ikke har noget imod at sidde med det på i længere tid, og det fylder så lidt at jeg uden problemer kan have det med, når jeg tager laptoppen eller netbooken med i byen.

Egentlig ville jeg helst undvære telefonen, det har aldrig været min yndlingsbeskæftigelse at sidde og ordne verdenssituationen via telefonen, men nu hvor Aviaq er i Seoul i flere måneder, er det godt nok dejligt at kunne tale sammen lige så længe vi har brug for, uden at skulle tænke på minuttaksten!

Hvis du ikke har nogen anelse om hvad min yndlingsdatter laver i Seoul, skulle du tage kigge forbi på Koreatur – det er ret utroligt!

Apropos telefoner, så har min Samsung snart 5 års fødselsdag, og den fungerer stadig upåklageligt, både som telefon, kamera og radio. Jeg kan godt li’ godt kram!