Det kræver at jeg hele tiden er opmærksom, mindful, og tæller. Samtaler kan ikke foregå samtidig, i hvert fald ikke samtaler, der kræver nærvær og opmærksomhed. Opmærksomheden er jo optaget.
Multitasking not possible.
Det kan godt være at det giver mig ondt i skuldrene (de skal da sidde helt oppe under ørerne, når man strikker, ikke?), men det gør godt i sjælen at sidde og koncentrere sig om noget så enkelt som at tælle til 3 og til 5 og 7 og 9… og forfra. Og indimellem skal der trævles lidt op, og rettes fejl, og fortsættes.
Inspireret af Bente og Susan, som jeg mødte på et julemarked i december sidste år, er jeg begyndt at strikke igen. Jeg har købt garn – i den samme garnforretning på Vesterbrogade, som jeg frekventerede for 20 år siden – og fundet strikkepindene frem fra gemmerne. Meget ambitiøst har jeg også købt et mønster til et sjal med hulmønster, ind- og udtagninger og hele molevitten. Og jeg er godt igang, det skal nok blive til et sjal en dag!