Filtede hjemmesko

11/2-2007 | Flittige hænder | 10 kommentarer

Strik et par oversize sokker og vask dem i vaskemaskine så de bliver filtet (valket) – brug en almindelig sokkeopskrift, men med tykkere garn og tykkere pinde. Disse er strikket af 3 nøgler Lima fra Hjertegarn på strømpepinde nr. 6 med 48 masker per omgang.
Filtede hjemmesko
Opskrift:

Slå 48 masker op, strik 2 omgange vrang
Strik derefter 30 rækker glatstrikning og strik hælen (brug en almindelig strømpeopskrift – jeg ved hvordan man gør, men kan ikke lige forklare det…)
Når hælen er strikket, strikkes glatstrikning til foden måler ca. 29 cm
Derefter tages ind til tåen på hveranden pind (1 indtagning i hver side på fodens over- og underside, i alt 4 indtagninger pr. omgang).
Når der er 6 masker tilbage på hver strømpepind tages ind på hver pind
Når der er 2 masker tilbage på hver strømpepind lukkes af, og ender hæftes

Så kommer det sjove:

Vend vrangen ud på sokkerne
Vask dem i vaskemaskinen på et almindeligt 60 graders-program, gerne sammen med et par cowboybukser eller lignende
Når sokkerne er vasket, så tag dem på mens de stadig er våde, så de får facon efter foden
Fold øverste kant
Vent utålmodigt indtil de er tørre

De kryber meget! Det var meningen at disse skulle passe til en str. 45… men de lignede mest et par i str. 37! Pyt, hvis de er for små strikker jeg bare et par der er endnu større.

10 kommentarer

10 kommentarer til Filtede hjemmesko

  1. Tina, den 11. February 2007

    Tak for opskrift – faktisk lige hvad jeg manglede. Desværre er billederne meget små, selv med briller kniber det.
    Vil dog igang alligevel, så glæder mig til garnbutikken åbner i morgen.

    Venlig hilsen
    Tina

  2. Lisa, den 11. February 2007

    Hej Tina. Det går jo ikke; du kan se flere billeder her:
    http://www.flickr.com/photos/risager/tags/strik11feb07/
    Ved at klikke på de små fotos skulle du gerne kunne se dem ordentligt (klik evt. videre på ‘all sizes’)
    God arbejdslyst!

  3. Tina, den 11. February 2007

    Hej Lisa.
    Det hjalp – tak skal du have.
    Mine kære glæder sig til det færdige resultat :-)

    Venlig hilsen
    Tina

  4. Merete, den 11. February 2008

    Dejlige hjemmesko som er meget populære i vores familie. Desværre slides de meget hurtigt og jeg kunne derfor godt tænke mig at give dem en slags sål. Jeg har hørt at man kan få en form for flydende gummi til at smøre under. Men det er som om alle har hørt om det, men ingen ved hvad det egentlig er og hvor man kan købe det. Ved du hvad det er? Måske er det bare en vandrehistorie? – men man må sige hvis der findes sådan et produkt, så er det ret smart.

    Håber du kan hjælpe mig!

    Med venlig hilsen
    Merete

  5. Lisa, den 17. February 2008

    Proev at kontakte http://www.pandurohobby.dk og spoerg om de kan hjaelpe! Jeg har ikke selv brugt ekstra saaler under de filtede hjemmesko…

  6. Tina, den 13. September 2008

    Hej. ang sål med gummi.
    jeg har prøvet det og det virker godt den koster ca 100.-

  7. maj-britt, den 17. September 2008

    Hej

    “Gummisål” kan købes hos Balleby Garn & strik i Hadsten – tlf: 86447707, eller i Ebeltoft – tlf: 86345585
    god fornøjelse

  8. Maj-Brittt, den 3. January 2009

    vedr det flydende gummi… kan købes i BUTIK STRIK.
    Jeg strikker Futter, 4-5 par som jej vasker samlet, fylder derpå en alu.bakke op med lim/gummi , ´hvorefter det er “samlebåndsarbejde” med at dyppe og tørre indtil der ikke er med i alu.bakken og hver fut har fået et godt lag…
    venlig hilsen Maj-Britt

  9. Maj-Brittt, den 3. January 2009

    Butik STRIK bor i Hillerød,
    http://www.strik.dk

Trackbacks

  1. God gaveide: Hjemmesko til mænd

Skriv en kommentar

Følg med i kommentarerne til dette indlæg via RSS