Blogger Dinner i København

Forestil dig en kølig, blæsende sensommeraften. Sofaen lokker, men aftalen nede om hjørnet på cafeen lokker også. Det er både spændende og rart og en lille smule foruroligende, for der kommer jo også nogen jeg slet ikke kender.

Cafeen har været så venlige at placere os i et lokale for os selv, og det var godt, vi var mange!

Forestil dig denne forsamling: Mads, Line, Dan, René, Stefan, Kim, Karin, Erik, Christian, Henrik, Trine-Maria, Gunnar, Ole, Lars, Solana, Niels, Michael Peter, Kåre, Lisa og Thomas.

Der var masser af øl, vand og cola, herreburgere og vegetartallerkener, nogle afvigere med fiskeburgere, muslinger og den slags, og rigtig mange der talte med mad i munden. Og i munden på hinanden (nej, ikke hinandens mad i munden!). Solana fortalte om Global Voices – et utroligt spændende initiativ, og tænk, det bliver oversat dagligt af frivillige oversættere verden over til bl.a. spansk, bangla, farsi, fransk, portugisisk og 2 slags kinesisk. Men ikke dansk. Har vi nogle frivillige med hjertet på rette sted?

Global Voices: The World is Talking, Are You Listening?

De nysgerrige kan se billeder fra aftenen her.

Tak for en god aften!

PS – skal vi forresten ikke snart holde Blogforum igen?

2 kommentarer til “Blogger Dinner i København”

  1. Selv tak, det var nemlig en rigtig god aften – og jeg er glad for at jeg gik tidligt hjem og ikke lod mig lokke til endnu en fadøl da det pludselig og helt uden varsel var ved at være over min sengetid…

Lukket for kommentarer.