Normalt er den sydlige del af Gran Canaria et meget tørt, brunt landskab, men det har regnen lavet helt om på! Til gengæld er søer og floder brune som mudder, efter de kraftige regnskyl.

Og pludselig gik det op for os, hvorfor der ingen modkørende trafik var. Stenskred. Tom stod ud af bilen for at dirigere chaufføren, så bunden af bilen ikke ramte de store sten. Min mor stod ud af bilen fordi hun var ræd for at den skulle trille ned af bjergsiden. Mens hun stod der på vejen ramlede der så lige et par sten ned bag hende… Jeg blev selvføgelig siddende på bagsædet og strikkede og fik da også taget et par billeder.

Dagene med sol og varme har virkelig fået gang i foråret, mandeltræerne blomstrer så det er en lyst, og pludselig er det ikke kun parkerne og haverne der er grønne. Nogle af de frø der spirer og planter der pludselig eksploderer i grønt må være meget hårdføre. Faktisk har en del af palmerne overlevet en brand for flere år siden, og står nu med grønne blade og kulsorte stammer.

I dag kørte vi på grusvej med masser af huller, vandpytter (søer) og store og små sten, og jeg fik lært at fokusere på det bedste spor at cykle i, fremfor at fokusere på den sten eller det hul jeg ville undgå. Det er som bekendt svært at lade være med at tænke på en lyserød elefant!

Samvær & afslapning. Også selv om vejrudsigten ikke lover samme gode sommervejr som sidst. Vi tænder op i brændeovnen og husker at tage strikketøjet med. En udflugt til Glimåkra, måske?

Og derfor kørte vi, med den tidligere racerkører Jorge ved rattet og som guide, en tur til Arquegran Agüimes, et ostemejeri på en gård i det østlige Gran Canaria, hvor vi fik lov til at handle.

Køerne og gederne bor ikke i stalde, men ude i det fri. Klimaet er jo også noget lunere end det danske.

Vi skulle egentlig bare have en enkelt ost af den gode, tørre slags, der kunne tåle hjemtransporten, men da vi kom hjem til vores køkkenvægt forleden dag viste det sig at vi havde slæbt knapt 4 kilo lækker canarisk gedeost (2 forskellige slags) med hjem…

Samt halvandet kilo batatas (lækre, søde kartofler) fra Lanzarote. De skal skrælles, snittes, overhældes med groft havsalt (helst fra Arinaga) og steges i rigeligt olivenolie. Serveres med en mojo picante og muligvis en bid gedeost – velbekomme!

Playa de Arinaga, Gran Canaria

Katten her holder til i Torre Argentina midt i Rom.

Det var så tredje gang i år… men jeg kan stadig mærke London Calling! På trods af en sidstedag hvor paraplyen slet ikke var stor nok (men støvlerne heldigvis var tætte).

Jeg pakker også lige et knaldrødt tørklæde!

Det er søndag, jeg er lige kommet hjem fra en uges ferie, det regner, og jeg vasker tøj.