Mine 18 yndlings-Beatles-sange

1. Do You Want To Know A Secret – Please Please Me, 1693
2. Chains – Please Please Me, 1693
3. You Really Got A Hold On Me – With The Beatles, 1963
4. I Should Have Known Better – A Hard Day’s Night , 1964
5. No Reply – Beatles For Sale, 1964
6. The Night Before – Help! 1965
7. Wait – Rubber Soul , 1965
8. Norwegian Wood – Rubber Soul, 1965
9. And Your Bird Can Sing – Revolver, 1966
10. I’m Only Sleeping – Revolver, 1966
11. Lucy In The Sky With Diamonds – Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band , 1967
12. Sexy Sadie – The Beatles, 1968
13. While My Guitar Gently Weeps – The Beatles, 1968
14. All You Need Is Love – Yellow Submarine, 1969
15. Something – Abbey Road, 1969
16. Here Comes The Sun – Abbey Road, 1969
17. Across The Universe – Let It Be, 1970
18. One After 909 - Let It Be, 1970

Og så var jeg efterhånden blevet 10 år gammel, boede nær Chipata i Zambia, gik i skole og havde en sanglærerinde, Mrs. Ainsworth, der i sin hidsighed over elever der formastede sig til at synge falsk, kastede sine sko efter os. Alligevel var jeg meget glad for at synge, jeg tilbragte mange eftermiddage på mit værelse mens jeg tog sangbogen fra en ende af og skrålede alle de sange jeg mente at kende… og jeg tror det lød bedre, end da jeg nogle år senere prøvede at lære at spille blokfløjte.

Musikken vi hørte dengang var vist mest Nina & Frederik og Harry Belafonte, og så kan jeg huske at jeg havde en single med propaganda-sangen “UNIP – Yes”. Åh, ja, Kenneth Kaunda og hans United National Independence Party, som endte med at være det eneste legale politiske parti i Zambia i en årrække.

Det var først da vi flyttede hjem til Nuuk igen i begyndelsen af halvfjerdserne, at jeg for alvor opdagede musikken. Abonnerede på MM, som stadig er det bedste musiktidsskrift jeg nogen sinde har læst, arbejdede i ‘pladeafdelingen’ af GRC og omsatte hele min løn på specialimporterede LPer. Senere havde jeg et fritidsjob som musiktilrettelægger hos KNR. Jeg elskede det gamle diskotek, hvor LPerne stod i rækkevis af reoler, kun afbrudt af boksene med arkivkort og de to små lyttebokse udstyret med grammofoner, hovedtelefoner og skrivemaskine, hvor vi sad og tilrettelagde morgen- eller eftermiddagsfladens musikprogram. Ja, vi hørte skam også musik før vi fik iPod’en…