Auberginer med chermoullah
De bagte auberginer serveres med chermoullah (krydderurte-dip), friske tomater, brød eller grissini.
3 auberginer
5 spsk olivenolie
2 friske røde chili, uden kerner, meget fint snittede
salt, friskkværnet peber
- Skær enderne af auberginerne, skær den over på tværs, hver halvdel skæres i 8 både.
- Læg auberginerne i en stor skål og vend dem med rigeligt, groft salt – de skal trække ½ time.
- Skyl auberginebådene i rindende vand, og tør dem i et viskestykke.
- Vend auberginerne i en skål med olivenolie, chili, salt og peber.
- Fordel bådene i en bradepande beklædt med bagepapir og bag dem ved 250 grader i 25 minutter, til de er møre og gyldne.
- Opbevar augberginerne i en tætsluttende beholder i køleskabet, indtil servering.
Chermoullah:
1 fed hvidløg
½ dl bredpladet persille, plukket i blade
½ dl frisk koriander, plukket i blade
1 lille rødløg, pillet og snittet i både
saften af ½ citron
2 tsk paprika
½ tsk stødt spidskommen
1/4 dl vand
½ dl olivenolie
salt
- Blend alle ingredienserne undtagen olie og vand helt jævnt
- Tilsæt derefter først olie, så vand, mens der blendes, indtil dippen er tyk og jævn
- Smag til med salt, paprika, citronsaft, hvidløg, spidskommen
- Opbevares i køleskab indtil servering
Opskriften stammer fra Birgitte og Marianne Odgaards bog Festmad i eget køkken. Man kan godt springe over chermoullah’en og nøjes med auberginerne, så skal de bare krydres ekstra godt.
Skriv en kommentar